Velkommen til det første rigtige indlæg på bloggen.
En blog jeg starter op samtidig med at jeg vender tilbage til Nepal🇳🇵hvor jeg tog min yogalæreruddannelse for 3 år siden.
Et gensyn jeg glæder mig vildt til. Med muligheden for at gense mine lærere, men også møde nye og hente ny inspiration.
Min meditations lærer Yogi Raj har et motto som lyder:
Det vigtigste i livet er: god balance, en god guru, gode venner og en god bog.
Jeg vil stræbe efter god balance, mødes med dygtige guru’er, finde støtte blandt gode venner og medbringe en god og inspirerende bog.
Jeg har bestemt mig for at vælge et fokus for min opdagelsesrejse og vil dykke ned i en bog af en verdens mest anerkendte yogalærere: Iyengar’s bog Light on life, hvor han ser livet gennem yogaens prisme. Mere om det i de næste indlæg.
Jeg ser frem til både en ydre og indre rejse med fokus på fysik, mental stabilitet, vitalitet, viden og spiritualitet.
Selvom yogaen har været i mit liv i mange år er jeg stadig en novice og kan lærer en masse mere om dybden i yogaen.
På bloggen vil jeg dele mine oplevelser og tanker undervejs - nok ikke i real time, da internet ikke bliver en prioritet/ mulighed😜
Hjemme igen er jeg sikker på nye emner vil dukke op og jeg tager gerne imod input fra jer læsere.
Namasté
Lene🙏🏻
Comments